Landets førende skolefotokoncern søger to nye bestyrelsesmedlemmer
En stærk arv og en lys fremtid
Eftertid A/S blev grundlagt i 1947 på Frederiksberg af Hr. & Fru Kieldsen, som med deres passion for skolefotografi skabte det, der i dag er Danmarks førende skolefotovirksomhed. Vi har bevaret vores stærke rødder, men har også udviklet os til landets største fotokoncern med flere velrenommerede brands som Vision Fotografi, Odense Skolefoto, Dansk Skolefoto og Kontrafej. Vores mission er at levere fotografiske løsninger af højeste kvalitet, der møder markedets behov både nu og i fremtiden.
Vil du med på rejsen?
Vi står i dag midt i en spændende digital transformation, hvor innovation er nøgleordet, men vi mister aldrig fokus på vores kerne: At levere smukke og tidløse portrætter af børn og unge gennem deres skoletid. Vi søger nu to erfarne bestyrelsesmedlemmer, der vil spille en central rolle i at forme vores fremtid.
Erfaren CFO-profil
Vi søger et bestyrelsesmedlem med en solid finansiel baggrund og erfaring som CFO. Du har dyb indsigt i moderne økonomistyringssystemer (gerne cloud-baserede ERP-løsninger), performance-drevet rapportering og KPI-opfølgning. Erfaring med køb og salg af virksomheder er et krav, og kendskab til likviditetsstyring i sæsonbetonede virksomheder er et ekstra plus. Du har lyst til at bidrage med konkrete løsninger og være med til at forme vores økonomiske og finansielle strategi.
Resultatorienteret CCO-profil
Som det andet nye bestyrelsesmedlem ønsker vi en strategisk tænkende profil med erfaring som CCO. Du har dyb erfaring inden for B2B, B2C, og digitalt salg. Du har bevist dit værd i transformation af salgsorganisationer og har et skarpt blik for, hvad der skal til for at lede og udvikle engagerede og effektive salgsteams. Erfaring med salgsorganisationer, hvor salget drives af fagfolk, vil være en stor fordel. Har du erfaring med salg til skoler, institutioner, idrætsklubber m.m. er det et ekstra plus.
En virksomhed med stærke værdier
Eftertid er mere end en virksomhed; vi er en familie med stærke værdier. Vores kultur er præget af professionalisme, loyalitet og dedikation – kvaliteter, der har sikret vores succes og som vil bære os ind i fremtiden. Med Kieldsens efterkommere repræsenteret i bestyrelsen og medarbejdere, der har været hos os i årtier, fortsætter vi med at bygge på vores solide fundament.
Er dette dig?
Hvis du ser dig selv i en af disse roller og er klar til at gøre en forskel i en virksomhed med en stærk arv og en spændende fremtid, vil vi meget gerne høre fra dig. Send din ansøgning senest den 15. september 2024 til job@eftertid.dk.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte bestyrelsesforperson Anette Holm på telefon 51207875.
Eftertid A/S
CVR-nummer: 44744716
Roskilde
Industrivej 21 2.sal
4000 Roskilde
Vejle
Andkærvej 18
7100 Vejle